Fiberpartner ApS indgår eksklusivaftale

News - Bagger-Sørensen Equity

6. juli 2023


Lorem ipsum dolor sit amet consectetur. Nisi velit fermentum etiam massa tellus pellentesque. Erat neque amet tellus commodo sit.

Fiberpartner ApS indgår en eksklusiv aftale med Pond Global A/S om biobaseret plastik til udvikling, produktion og markedsføring af stapelfibre.

Fiberpartner, som er en førende aktør inden for polyesterfibre, har indgået en aftale med Pond Global om brugen af deres biobaserede Pond Cycle©, som erstatter fossilt polyester. Aftalen er et vigtigt skridt i retning af mere miljøvenlige løsninger indenfor stabelfiberindustrien.

Stapelfibre anvendes i en bred vifte af produkter, herunder nonwovens, som bruges til fremstillingen af bl.a. bleer, mundbind og vådservietter, samt fyld til puder og dyner og ikke mindst som bindefibre. Fiberpartner vil med Pond Cycle© kunne tilbyde et biobaseret alternativ til traditionelle polyesterfibre. Nogle af fordelene ved Pond Cycle© er, et stærkt reduceret CO2-aftryk, lettere og mere effektiv genanvendelse, samt bionedbrydelighed.

Grundlægger og CEO for Fiberpartner, Thomas Wittrup, udtaler: “Denne eksklusive aftale med Pond Global styrker vores position, og giver os mulighed for at levere bæredygtige og innovative produkter til vores kunder.”

Fiberpartner har hidtil primært solgt polyesterfibre, hvoraf en betydelig del kommer fra genanvendte PET-flasker. For tre år siden begyndte Fiberpartner at udvikle og sælge fibre, der nedbrydes i naturen af mikroorganismer ved hjælp af additivet PrimaLoft® Bio™. Aftalen med Pond Global tilfører en ny og vigtig milepæl for Fiberpartner i deres fortsatte indsats for at levere innovative og bæredygtige løsninger, hvilket går godt i spænd med virksomhedens PrimaLoft® Bio™ fibre.

Fiberpartners samarbejde med Pond Global vil bidrage til at opfylde efterspørgslen efter miljøvenlige fibre, der kan erstatte traditionelle polyesterfibre. Ved at udnytte Pond Global’s teknologi vil Fiberpartner være i stand til at udvikle og producere biobaserede og bionedbrydelige stapelfibre af høj kvalitet, der er i overensstemmelse med virksomhedens bæredygtighedsstrategi.