01

Om os

På baggrund af mere end 100 års erfaring med entreprenørskab og opbygning af kendte og veldrevne virksomheder investerer Bagger-Sørensen Equity A/S i mindre og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale.

Vi investerer i virksomheder, hvor vi tror på, at vores aktive ejerskab og kapital kan understøtte den enkelte virksomheds mulighed for at forfølge ambitiøse mål.

Vi udvikler virksomheder ansvarligt og med et balanceret hensyn til samfundsinteresser, kunder, medarbejdere, partnere og ejere.

Vi er altid åbne for en drøftelse af mulige investeringer. Hvad enten beslutningen om at sælge eller søge en partner allerede er taget, eller der er tale om tidlige overvejelser, så vil vi gerne i dialog!

Bagger-Sørensen domicil

02

Historie

Vores industrielle historie

1915

1915

Vejle Caramel- og Tabletfabrik blev etableret

Tyggegummiproduktion i Strandgade

1927

1939

DANDY navnet så dagens lys

1946

Start på eksport

1946

1952

1952

Ny fabrik på Enghavevej i Vejle

Det første funktionelle tyggegummi, Stimorol

1956

1972

1972

Ny fabrik på Dandyvej

1975

Holger Bagger-Sørensen blev adm. direktør

1975

1978

Køb af Fertin AB, Sverige

1982

Etablering af fabrik i Zimbabwe

1982

1984

DANDY Fonden blev oprettet

Produktion af private brand til Kraft Foods Frankrig (bl.a. Hollywood)

1987

1991

191

Holger Bagger-Sørensen trådte tilbage som adm. direktør og blev bestyrelsesformand

Åbning af Dirol fabrikken i Rusland

1999

2002

Cadbury købte DANDYs mærker, den internationale salgsorganisation og fabrikken i Rusland.
Gumlink A/S blev Vejle-fabrikkens nye navn

Indvielse af Fertin P2 (FDA godkendt fabrik)

2004

2009

Joint Venture med Yildiz Holding

Steen og Claus Bagger-Sørensen blev bestyrelsesformænd i driftselskaberne (Fertin Pharma, Gumlink, Vecata og BSI)

2013

2015

100 års jubilæum blev fejret med 1200 gæster i Vejle
Indvielse af Fertins fabrik i Goa, Indien

Steen og Claus Bagger-Sørensen overtog Holger Bagger-Sørensens sidste bestyrelsesposter

2016

2017

Fertin Pharma A/S blev solgt til EQT (BS&CO beholdt 30% af aktierne)

Bagger-Sørensen domicil

Bagger-Sørensen koncernen flyttede til det nyopførte BS HQ på Tabletvej 1 i Vejle

2020

2021

EQT og Bagger-Sørensen familien solgte Fertin Pharma til Philip Morris

03

Referencer

DANDY A/S

Dandy A/S

Industri: Konfekture
Ejerskab: 1915-2002
Ejerandel: 100%

Fakta

Omsætning: 2.5 mia. DKK
2.500 ansatte
Skabte de ikoniske tyggegummimærker Stimorol®, Dirol® and V6®

 

Strategisk udvikling

Mærkevarerne, fabrikken i Rusland og salgsdatterselskaberne blev solgt til Cadbury Schweppes i 2002, således at mærkevareforretningen kunne blive en del af en global konsolidering med tyggegummi og konfekture. Bagger-Sørensen familien beholdt ejerskabet af alle B2B aktiviteter i Gumlink A/S.

Bagger-Sørensen domicil

Fertin Pharma A/S

Fertin Pharma

Industri: Farmaceutiske produkter
Ejerskab: 1978->
Ejerdandel: 70% a aktiekapitalen blev overdraget til EQT i 2017

Fakta

Omsætning: 1.1 mia. DKK
800 ansatte
Brancheførende kvalitetsstandarder og global infrastruktur
Stærke innovationskompetencer og globalt dækkende patentportefølje

 

Strategisk udvikling

Udviklede Fertin Pharma A/S til verdens største B2B virksomhed (Contract Development and Manufacturing Organization – CDMO) inden for farmaceutisk tyggegummi og rygestop-tyggegummmi. Senere udviklede selskabet sig til den førende CDMO i verden inden for bekvemme og behagelige orale og intra-orale leveringssystemer til farmaceutiske aktivstoffer og aktive ingredienser i kosttilskud. Der er etableret langvarige partnerskaber med flere af verdens største medicinal- og sundhedsselskaber.

Bagger-Sørensen domicil

Continental Confectionery Company Gida San

Gumlink Confectionery Company

Industri: Konfekture
Ejerskab: 2010 ->
Ejerandel: 50%

Fakta

Omsætning: ~ 500 mio. DKK
900 ansatte
Tocifret vækstrate år efter år
Globalt B2B salg og egne mærkevarer i Tyrkiet/Mellemøsten

 

Strategisk udvikling

Stærk kombination af egne mærkevarer i Mellemøsten/Tyrkiet og en B2B forretningsmodel i resten af verden understøttet af et omkostningsmæssigt konkurrencedygtigt og moderne produktionsapparat med stor skala i Tyrkiet. Sammen med brancheførende innovations- og R&D kompetencer giver det en platform, der år efter år leverer vækst globalt.

Bagger-Sørensen domicil

TabLabs Inc.

Industri: Kosttilskud og fødevarer
Ejerskab: 2011-2018
Ejerandel: 50%

Fakta

Omsætningen voksede fra 2.5 mio. CAN til 15 mio. CAN
Betydelig stigning i EBITDA
Opgradering af produktionen i Langley, Vancouver, Canada til BRC (A) og Health Canada godkendelse.

 

Strategisk udvikling

Diversifikation af virksomheden ind i markedet for kosttilskud. Udvikling og opgradering af produktudvikling, salgs og forretningsudvikling samt produktion og kvalitet, som gjorde det muligt at tiltrække store MLM kunder i USA, Canada og Kina.

Bagger-Sørensen domicil

Flere referencer

  • Okono A/S (100% ejerskab – eget brand NORDIK frasolgt i 2018)
  • Medcan Pharma A/S (100% ejerskab – solgt i 2019)
  • Richmark GmbH (50/50 JV – solgt i 2015)
  • DANDY Zimbabwe, Ltd. (49% ejerandel – solgt i 2015)
  • Beechies, Ltd., South Africa (49% ejerandel – solgt i 2015)
  • Lohnpack GmbH (100% ejerandel – solgt i 2010)
  • Gumpole, Ltd., Indien (50/50 JV – ejerandel solgt i 2010)
  • Stargum, Mexico (50/50 JV – ejerandel solgt i 2013)
  • Arcedi Biotech ApS (90% ejerandel)
  • BS Renewable Energy Projects (Skotland) (100% ejerandel)

04

Investeringsfokus

Vi er især interesseret i virksomheder, hvor følgende forudsætninger er til stede:

  • Virksomheder med vækstpotentiale
  • Virksomheder med dokumenterede resultater og en driftsmodel, der genererer positiv pengestrøm
  • Virksomheder med en omsætning mellem 50-500 mio. DKK
  • Et potentielt match med vores investeringstemaer har prioritet over specifikke industrier – vi er ikke begrænset til bestemte brancher
  • Virksomheder med hovedsæde i Nordeuropa
  • Vi er ikke begrænset til bestemte brancher, men investerer ud fra udvalgte temaer
Brancher uden for investeringsfokus

Et begrænset antal industrier falder uden for vores direkte investeringsfokus:

  • Sværindustri
  • Infrastruktur
  • Våbenindustri
  • Tobaksindustri

05

Investeringstemaer

Der kan være mange motiver for at ville sælge en virksomhed eller bringe en ny aktionær ombord.

Uanset hvilke motiver der ligger bag, fx. et generationsskifte, der kan foregå i flere faser, et kapitalbehov eller ønske om risikodeling ift. at gennemføre en vækststrategi, behov for ressourcer til international ekspansion, behov for kapital til at understøtte en opkøbsstrategi eller andre motiver, er vi i Bagger-Sørensen Equity A/S interesseret i dialog.

Vi er specielt interesseret i virksomheder med produkter eller serviceydelser, der understøtter et eller flere af FN’s verdensmål, og som har et logisk match med sekulære væksttrends inden for sundhed, fødevarer & ingredienser, teknologi og bæredygtighed.

06

Investeringspolitik

Investment policy

Investeringspolitik

Baggrund og formål

Bagger-Sørensen & Co A/S er et privat holdingselskab, som er ansvarlig for forvaltningen af Bagger-
Sørensen familiens formue og aktiver. Denne ansvarlige investeringspolitik dækker koncernens direkte investeringer i unoterede aktier primært foretaget via selskabet Bagger-Sørensen Equity A/S, koncernens ejendomsinvesteringer samt investeringer i værdipapirer, som foretages i Bagger-Sørensen & Co A/S.
Vi ønsker at være en ansvarlig investor, der er anerkendt for at levere stærke økonomiske afkast og
positiv samfundsmæssig påvirkning.

Vi tror på, at ved bevidst at integrere samfundsmæssig påvirkning og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter (ESG) i vores investeringsstrategi, investeringsprocesser og engagerede ejerskabs­aktiviteter, er vi i stand til at træffe bedre investeringsbeslutninger og afkast. Politikken for investeringer (politikken) beskriver således Bagger-Sørensens engagement og tilgang til at skabe samfundsmæssig påvirkning og integrere ESG-aspekter i vores investeringsprocesser og aktiviteter.

1. Anvendelsesområde

Politikken gælder for direkte investeringer i unoterede aktier, ejendomsinvesteringer foretaget af
Bagger-Sørensen koncernen samt investeringer foretaget i værdipapirer enten direkte eller foretaget
gennem eksterne kapitalforvaltere eller fonde.

Politikkens formål er at dække hele investeringens livscyklus fra due diligence og aftale til ejerskabsperioden. Processerne for ansvarlige investeringer er udformet til at synliggøre ESG-aspekter, der er væsentlige for den specifikke investeringstype. Væsentlige ESG-aspekter er defineret som faktorer, der med rimelighed kan anses for at være vigtige for at afspejle virksomhedens eller aktivets økonomiske, miljømæssige og sociale påvirkninger på kort og lang sigt.

2. Roller og ansvarsområder

Politikken er godkendt af Bagger-Sørensens bestyrelse og revideres årligt sammen med de øvrige
koncernpolitikker. Direktionen er ejer af politikken og fører tilsyn med dens implementering samt
uddannelse i emnet på tværs af organisationen. Direktionen er ligeledes ansvarlig for at rapportere
til bestyrelsen om Bagger-Sørensens overholdelse af politikken på årlig basis. Bagger-Sørensens
koncernledelse er ansvarlig for at implementere politikken i de daglige forretningsaktiviteter samt for at sikre, at politikken og dens relaterede processer anvendes hensigtsmæssigt i deres respektive teams.

3. Vores tilgang til investeringer

I Bagger-Sørensen fokuserer vi på at investere i virksomheder, der stræber efter løbende at forbedre deres finansielle resultat og ESG-præstationer, som bidrager til en positiv samfundsmæssig udvikling. Vi forsøger
hele tiden at arbejde ud fra de mest væsentlige ESG-fokusområder i vores investeringer og anvender nedenstående tilgang som rettesnor for due diligence, beslutningstagning og engagerede ejerskabsaktiviteter. Vi anerkender, at særligt dette område flytter sig med hastige skridt og forsøger derfor hele tiden at forbedre dette perspektiv ved den årlige gennemgang af politikken.

Enviromental

  • Reducere klimapåvirkningen og anvende passende strukturer til at identificere og forhindre klimaforandringsrelaterede risici for derved at opnå målepunkter i Parisaftalen
  • Reducere det miljømæssige fodaftryk, dvs. begrænse udledningen af skadelige stoffer og affald
  • Begrænse forbruget af miljømæssigt knappe og ikke-fornyelige ressourcer og minimere negative indvirkninger på biodiversiteten

Social

  • Fremme diversitet, mangfoldige og inkluderende arbejdspladser og håndhæve nul tolerance over for enhver form for diskrimination eller chikane
  • Respektere medarbejdernes ret til anstændige arbejdsforhold, såsom minimumsløn, arbejdstid og sundhed og sikkerhed
  • Overholde internationale principper om menneskerettigheder, herunder nul tolerance til børne- og tvangsarbejde

Governance

  • Opretholde en bestyrelse med et tilstrækkeligt mix af medlemmer med kompetencer og uafhængighed til at sikre selskabets langsigtede mål overfor ejere og interessenter
  • Definere og dokumentere en ESG-Governance struktur med klare ansvarsområder og procedurer
  • Integrere væsentlige bæredygtighedsaspekter i virksomhedens strategi og drift, sætte standarder for bæredygtighed gennem relevante bæredygtighedsrelaterede politikker og gennemføre strategiske bestyrelsesdiskussioner om bæredygtighed mindst en gang om året
  • Opretholde et højt niveau af forretningsetik i alle typer af transaktioner og interaktioner for at forhindre bedrageri, bestikkelse og korruption og sikre ansvarlig markedsføringspraksis

Eksklusion

Vi ekskluderer aktiver og virksomheder, der direkte og væsentligt skader miljøet eller er i konflikt med Bagger-Sørensen koncernens etik og værdier. På dette grundlag ekskluderer vi investeringer i virksomheder inden for følgende kategorier:

  • Miljøskadelige aktiviteter: Investeringer i virksomheder, der er involveret i alvorlige miljøskadelige aktiviteter eller overtrædelser af miljømæssige standarder
  • Uetisk forretningsadfærd: Investeringer i virksomheder, der er involveret i korruption, bestikkelse eller andre former for uetisk forretningsadfærd
  • Menneskerettighedskrænkelser: Investeringer i virksomheder, der er kendt for alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne
  • Diskrimination: Investeringer i virksomheder, der aktivt deltager i diskrimination baseret på race, køn, religion eller seksuel orientering

Vi ekskluderer desuden virksomheder med mere end 5% omsætningseksponering fra produktion af cannabis til ikke-medicinsk brug, voksenunderholdning, palmeolie, tjæresand, termisk kul og tobak. Vi tillader investeringer i virksomheder, der producerer fossile brændstoffer, hvis de har til hensigt at omstille deres forretning til en lav emissions forretningsmodel jf. Parisaftalen.

Eksklusionskriterierne gælder for investeringer i værdipapirer, direkte investeringer i unoterede aktier samt ejendomsinvesteringer.

Integration af ESG i investeringsbeslutninger

Under due diligence af en potentiel investering vurderer vi væsentlige ESG-risici og -muligheder. Vurderingen skræddersyes til den specifikke investeringstype, branche og modenhed af virksomheden eller aktiv.

Vurderingen er baseret på kvalitative og kvantitative data fra offentlige virksomhedsoplysninger, eksterne ESG-data, analyser fra eksterne leverandører eller direkte interaktion med virksomheden eller den eksterne
forvalter afhængigt af den pågældende investering. Resultatet af ESG-vurderingen af en investering er inkluderet og præsenteres i investeringsanbefalingen. Eventuelle handlinger relateret til ESG, der er identificeret under due diligence, vil blive adresseret og løbende overvåget.

Engageret ejerskab

Som engagerede ejere ønsker vi at påvirke vores direkte investeringer i unoterede selskaber direkte gennem vores bestyrelsesposter, ledelsesdialog og stemmeafgivelse. Vi udnytter vores mangeårige ekspertise inden for industri og investering. Vi støtter, udvikler og fremmer integrationen af ESG i forretningspraksis i porteføljeselskaber. Vi inkluderer ESG-aspekter i den løbende overvågning af investeringerne og deres udvikling.

Rapportering og gennemsigtighed

Vi ønsker at levere gennemsigtig rapportering og kommunikation om ansvarlige investeringer. Dette
inkluderer en rapport om vores implementering, fremskridt og resultater i den årlige års- og ESG-rapport.

07

Hvorfor vælge os

Vi har en lang historie med at drive både B2B og B2C industrivirksomheder dækkende hele værdikæden.

Vores erfaring med at drive virksomheder med en fuld værdikæde, og i flere forskellige brancher, har skabt en generisk forståelse for, hvorledes man driver og udvikler virksomheder. Vi er tematiske i tilgangen til investering og vores investeringsfokus er derfor ikke begrænset til visse industrier eller brancher.

Gennem årene har vi opbygget erfaring med vækst, innovation og virksomhedsdrift i en global sammenhæng. Vi ved hvor vigtigt det er, hver eneste dag at skabe værdi for kunden og opfylde forbrugerens behov for at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling af den enkelte virksomhed.

Det kræver en struktureret tilgang til kontinuerlig driftsoptimering, disciplineret identifikation af hvordan man hele tiden skaber værdi for kunderne og opfylder forbrugernes behov understøttet af effektive innovationsprocesser.

Vækst

  • Ambitiøse og klare vækstvektorer
  • Internationalisering
  • Udviklede og mindre udviklede markeder
  • Langvarige kundepartnerskaber med globale spillere
  • Joint Ventures
  • B2B og Brands

Innovation

  • Klart link imellem strategi, vækstplaner og innovation
  • R&D processer i regulerede og ikke-regulerede miljøer
  • Klar identifikation af kerne know how og teknologi
  • Effektive patentstrategier

Drift

  • Fokus på kundeservice
  • Regulerede og ikke-regulerede industrier
  • Avancerede produktions- og leveringssystemer
  • Globale “supply chain” set ups
  • Kontinuerlige forbedrings-programmer

Vores tilgang til at drive virksomhed er baseret på vores industrielle baggrund. Når vi investerer i en virksomhed, sker det med udgangspunkt i en oprigtig interesse for at udvikle virksomheden og gøre den stærkere i morgen end i dag.
Vi arbejder langsigtet med respekt for den historie og kultur, som virksomheden er funderet på.

Ambitionen om at gøre virksomheden stærkere på den lange bane går godt i spænd med at skabe et langsigtet tilfredsstillende afkast på den investerede kapital.